Kunne du tænke dig at få mere indflydelse på din arbejdsplads?

 
From: "AC-Tele" <ac-tele@PROTECTED>
Date: November 8th 2023

Kære example@PROTECTED

Læs videre, hvis svaret er ja …
AC-Tele gennemfører i ulige år ny- eller genvalg af tillidsrepræsentanter. Vi søger nu kandidater til det kommende valg.

Vi mangler både repræsentanter i forskellige områder af Nuuday og TDC NET. 

Valgperioden løber frem til november 2025.


Dine vigtigste opgaver
Du bliver talsperson for de kollegaer, du er valgt af.

Du vil typisk blive inddraget i sager om advarsler, omstruktureringer, psykisk arbejdsmiljø, sygdom og ligestilling og du vil blive inddraget i forhandling af overenskomsten og lokale spørgsmål som løn, lønpolitik og andre personalepolitiske tiltag.

Som tillidsrepræsentant har du krav på særlig information fra ledelsen på din arbejdsplads. Der er tale om en vidtgående informationsadgang, hvor du kan bede om oplysninger om næsten alle forhold.

Modsat skal du også informere ledelsen om synspunkter og forhold hos kollegaerne, der har betydning for samarbejdet.

Samarbejdsudvalg
Du vil blive medlem af det samarbejdsudvalg, som dækker det område du er ansat i. Du kan læse mere om samarbejdsorganisationen i Nuuday og TDC NET på Check-in.

Dit tidsforbrug
Dit tidsforbrug vil variere i forskellige perioder. Ved de årlige lønforhandlinger, omstruktureringer og afskedigelser vil du typisk skulle bruge mere tid som tillidsrepræsentant, hvor du i andre perioder bruger mindre tid.

Du kan finde yderligere beskrivelser af rollen som tillidsrepræsentant hos de faglige organisationer.

Djøf

IDA

DM

Læs Malene Kongsteds overvejelser inden, hun meldte sig som TR, samt hvilke erfaringer hun efterfølgende gjorde sig.


AC-Tele sørger, sammen med AC-organisationerne, for en grundig onboarding.

Kandidater bedes sende os en
mail senest den onsdag den 15. november 2023. Mail skal indeholde navn og lønnummer, samt navn på den AC-organisation du er medlem hos. Skriv et par ord om dig selv, din baggrund og hvorfor du er interesseret i rollen. 

Kontakt Zanne Stensballe (Fællestillidsrepræsentant og formand for AC-Tele) eller en af vores TR, hvis du vil høre mere. Du finder oversigt over hvem vi ved at klikke på links nedenfor.

Nuuday


TDC NET


Fridag i julen 2023
I 2023 kan alle AC’ere holde fri med løn den 27. december 2023, udover de helligdage der er julen.

Den 27. december 2023, er en overenskomstaftalt fridag og hvis arbejdet gør det nødvendigt, at du er på arbejde, får du en fridag en anden dag.

Du skal hverken registrere den 27. december, eller en eventuel erstatningsfridag, i PULS.


AC-overenskomst 2023

AC-overenskomsten i TDC NET/Nuuday, der gælder indtil 1. marts 2025, kan læses her 

Hilsener

Zanne Stensballe
Formand for AC-Tele
Mobil: 20 27 14 97

Du modtager denne mail, fordi du er AC'er i Nuuday/TDC NET eller tilmeldt AC-Teles mailing-liste. Læs om AC-Tele her
Har du spørgsmål eller kommentarer til nyheder fra AC-Tele, så send venligst en e-mail til ac-tele@PROTECTED
Tidligere nyheder kan læses her
Har du kolleger der gerne vil modtage AC-Teles nyheder, er de velkomne til at sende navn og e-mailadresse til ac-tele@PROTECTED så sætter vi dem på mailing-listen.
Afmelde AC-Teles nyheder

  • This mailing list is a private mailing list. There may be additional steps in order to join, and the List Owner controls who may leave the mailing list.
  • This mailing list is announce-only.

Denne liste anvendes til udsendelse af nyhedsbreve fra AC-Tele

Privacy Policy:

der er også en Privacy Policy ...

Go back to AC-Tele