Kære example@PROTECTED
Forligsmand Jan Reckendorff har onsdag offentliggjort, at et klart flertal på 79 pct. af de over 400.000 stemmeberettigede lønmodtagere har stemt JA til fornyelsen af alle 1. marts overenskomster og det samlede mæglingsforslag er nu godkendt.
Det er også givet et overbevisende JA fra dem af jer der har deltaget i afstemningen, dvs. jer der er medlemmer af en AC-organisation – 96 pct. har stemt JA til fornyelsen.
AC-overenskomsten i TDC NET/Nuuday er altså vedtaget og gælder for de næste 2 år indtil 1. marts 2025.
Vi har i en mail den 20. marts og på et velbesøgt medlemsmøde den 27. marts gennemgået de ændringer der er aftalt og hvad de betyder for dig.
Hvis du er medlem af en AC-organisation og ikke havde mulighed for at deltage i medlemsmødet, sender vi gerne præsentationen fra mødet til dig. Send en mail og oplys hvilken AC-organisation du er medlem af og dit medlemsnummer.
Hvad er den videre proces?
Med et endeligt overenskomstresultat, skal de ændringer vi har aftalt, og som pt. er beskrevet i nogle protokoller, skrives ind i selv selve overenskomsten. Når det er på plads, vil overenskomsten blive up-loadet på ac-tele.dk
Samtidigt igangsættes de systemmæssige – og administrative ændringer, der er nødvendige for at implementere ændringerne i praksis. Vi forventer, at HR vil informere nærmere herom. Men du kan allerede nu overveje hvordan du ønsker pensionsomlægningen, som træder i kraft den 1. juni 2023 udmøntet. Skal dit eget-bidrag nedsættes med 2 % (fra 5 % til 3 %), som betyder at du vil få mere udbetalt som løn, eller vil du beholde dit eget-bidrag på 5 %, så din samlede pensionsindbetaling øges?
Har du spørgsmål til overenskomstresultatet er du velkommen til at kontakte os på AC-Tele..
Sæt kryds i kalenderen den 3. maj, hvor vi holder et medlemsmøde om løn
Overenskomstgodkendelsen er også ’startskuddet’ til at HR/ledelsen konkret kan forberede årets lønsamtaler. Lønsamtalerne vil blive igangsat hurtigst muligt og skal være afsluttet senest med udgangen af august. For at forberede jer bedst muligt på samtalen, inviterer vi til et medlemsmøde den 3. maj, kl. 15 – 16.15. Du skal være medlem af en af de AC-organisationer, der står bag vores overenskomst, for at deltage. Du kan tilmelde dig her
Du får ikke en bekræftelse på din tilmelding, men inden mødet modtager du en mødeinvitation med Teams-link.
Hilsener
Zanne Stensballe
Formand for AC-Tele
Mobil: 20 27 14 97
Du modtager denne mail, fordi du er AC'er i Nuuday/TDC NET eller tilmeldt AC-Teles mailing-liste.
Læs om AC-Tele her
Har du spørgsmål eller kommentarer til nyheder fra AC-Tele, så send venligst en e-mail til ac-tele@PROTECTED
Tidligere nyheder kan læses her
Har du kolleger der gerne vil modtage AC-Teles nyheder, er de velkomne til at sende navn og e-mailadresse til ac-tele@PROTECTED så sætter vi dem på mailing-listen.
Afmelde AC-Teles nyheder
This mailing list is announce-only.
Denne liste anvendes til udsendelse af nyhedsbreve fra AC-Tele
der er også en Privacy Policy ...