Nyhedsbrev juni 2020

 
From: "AC-Tele" <ac-tele@PROTECTED>
Date: June 2nd 2020

Kære example@PROTECTED

Du kan stadig nå at tilmelde dig medlemsmøde om løn den 3. juni

Der har været en meget stor interesse for de medlemsmøder vi har inviteret til for at forberede jer på de kommende lønsamtaler.

På medlemsmødet den 19. maj deltog ca. 150 kollegaer og der er pt. mere end 300 kollegaer, der har tilmeldt sig medlemsmødet den 3. juni, kl. 15.30 – 17. Du kan stadig nå at tilmelde dig.

Tilmeld dig her

Hvis du allerede er tilmeldt, skal du ikke gøre det igen. Deadline for tilmelding tirsdag den 2. juni EoD.

For at deltage skal du være medlem af en AC-organisation, som f.eks. Djøf, IDA eller Dansk Magisterforening.

Mail fra Group HR om ændringer i dine vilkår i forbindelse med OK20

De ændringer til overenskomsten, der blev aftalt i forbindelse overenskomstfornyelsen, som har indflydelse på dine ansættelsesvilkår er blevet implementeret pr. 1. marts 2020 (ændring i arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, ændring i ferietillægget, etablering af Fritvalgslønkonto).

Ændringerne fremgår af den lønseddel du modtog ultimo maj 2020.

Leif Elken, Group HR Vilkår har den 15. maj og den 18. maj sendt en mail til alle AC’ere med yderligere information. Men vi er blevet opmærksomme på, at mailen ikke er nået frem til alle.

Hvis du ikke har fået mailen, er du velkommen til at skrive til Leif på lelk@PROTECTED.

I mailen den 18. maj fremgår det, at du senest den 10. juni skal give besked til Løncenter Helpdesk (loncenterhelpdesk@PROTECTED), hvis du, ønsker …

  1. At dit indestående på Fritvalgslønkontoen for perioden 1. juni 2020 - 30. april 2021, skal anvendes til pensionsopsparing
  2. At overføre indestående på Fritvalgslønkontoen for perioden den 1. marts 2020 – 31. maj 2020 som et engangsbeløb til din pensionsordning.

Skærpede regler for registrering af ferie i PULS 

Som bilag til den lønseddel du har modtaget ultimo maj, er der beskrevet nye skærpede regler for registrering af ferie.

Du skal…

  1. Registrere ferie i PULS straks feriens placering er aftalt med din leder og inden den holdes
  2. Registrere alt ferie, der er planlagt til afvikling inden 31. august 2020 i PULS senest 31. juli 2020.

Hvis de nye regler ikke efterleves, kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold, så det er en god idé at læse bilaget.

Hilsener

Zanne Stensballe
Formand for AC-Tele
Mobil: 20 27 14 97

Du modtager denne mail, fordi du er AC'er i TDC eller tilmeldt AC-Teles mailing-liste. Læs om AC-Tele her
Har du spørgsmål eller kommentarer til nyheder fra AC-Tele, så send venligst en e-mail til ac-tele@PROTECTED
Tidligere nyheder kan læses her
Har du kolleger, der gerne vil modtage AC-Teles nyheder, er de velkomne til at sende navn og e-mailadresse til ac-tele@PROTECTED så sætter vi dem på mailing-listen.

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra AC-Tele Klik her

  • This mailing list is a private mailing list. There may be additional steps in order to join, and the List Owner controls who may leave the mailing list.
  • This mailing list is announce-only.

Denne liste anvendes til udsendelse af nyhedsbreve fra AC-Tele

Privacy Policy:

der er også en Privacy Policy ...

Go back to AC-Tele