Du kan stadig nå at tilmelde dig medlemsmøde om relationer og trivsel i fremtidens arbejdsliv den 30. marts og velkommen til 11 nye tillidsrepræsentanter

 
From: "AC-Tele" <ac-tele@PROTECTED>
Date: March 28th 2022

Kære example@PROTECTED

Du kan stadig nå at tilmelde dig medlemsmøde om relationer og trivsel i fremtidens arbejdsliv den 30. marts
Kom til virtuelt medlemsmøde hvor der sættes spot på hvad vi har lært af Corona-krisen, hvorfor relationer er vigtige, hvilken betydning de har for vores trivsel og samarbejde og hvordan vi konkret kan styrke relationerne, tilliden og samarbejdet på vores arbejdsplads.

Det er kun medlemmer af AC-Tele der kan deltage (dvs. du skal være medlem af en af de AC-organisationer, der er omfattet af overenskomsten).

Sådan tilmelder du dig

Tilmeld dig via denne formular

Hvis du allerede er tilmeldt skal du ikke gøre det igen.

Læs eventuelt mere her 

Fortæller du dine kollegaer hvad du tjener?
Efterhånden er vores løn det eneste emne som vi har svært ved at tale med hinanden om, men det kan give nogle fordele at gøre det. Læs eventuelt artikel i Djøfbladet som argumenterer for at det både kan føre til højere lønninger og forhindre diskrimination.

Velkommen til 11 nye tillidsrepræsentanter
Det ordinære valg af tillidsrepræsentanter er afsluttet og vi er glade for at kunne fortælle, at der har været opbakning til alle de kandidater der har meldt sig. AC-Tele har budt velkommen til 11 nye tillidsrepræsentanter. Det er en superflot tilslutning, som vi er meget glade for. Samtidigt blev alle ’gamle’ tillidsrepræsentanter genvalgt.

Her kan du møde de nye tillidsrepræsentanter, som er fordelt i både TDC NET og Nuuday samt Sletvej og Teglholmen. Og skulle du ærgre dog over ikke at fik vist interesse for rollen i tide, så ræk ud til formand, Zanne Stensballe, på zms@PROTECTED

TDC NET tillidsrepræsentanter

Anne Kønig Thuesen – Teglholmen

Anne har læst Informationsvidenskab, som er en halv teknisk og halv humanistisk uddannelse. Hun har været TDC NET i 3 år, hvor hun især arbejder med processer og projektledelse.

Fritiden bruger Anne på sin familie og veninder samt kunst, design, indretning, styrketræning og musik.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe mine kollegaer med de udfordringer, som de måtte have. Jeg er god til at lytte, sparre eller coache, og jeg har gjort mig mange forskellige erfaringer (fra forskellige roller), som jeg kan trække på i rollen som TR, når jeg skal hjælpe mine kollegaer. Derudover vil jeg også gerne sætte mig ind i og arbejde på forhold som løn og arbejdsmiljø til fordel for mine kollegaer.


Jørgen Dürke Hansen – Sletvej
Jørgen er 64 år og startede i 1975 som 17-årig som elev hos JTAS. Efter lærlingetiden læste han videre til dataingeniør på Aarhus Teknikum. I 1992 startede Jørgen i Jydsk Telefon Proces og skiftede senere til stationsdataafdelingen og i 2004 til Serverdrift, hvor han har været siden. 

Jørgen bor i Egå uden for Aarhus i et selvbygget parcelhus lavet i træbjælker. Fritidsinteresserne er – ifølge Jørgen selv – nok lidt nørdede, da han godt kan lide at lave tingene selv, herunder sit eget hus. Lige pt er det mest hjemmeautomatisering/renovering, der står på programmet. Han vil gerne i gang med 3D printere, men det kniber med at finde tiden.

Jeg har meldt mig som tillidsrepræsentant for at være med til at gøre TDC NET til en bedre arbejdsplads.

Michele M. Fejø – Teglholmen
Michele er Cand. Polit. og har været i TDC NET siden 2018, hvor hun startede som databruds manager i DPO-kontoret. I dag arbejder hun stadig med GDPR hos Privacy & Compliance. Hun bor i Bagsværd med sin mand og to store børn.

TDC er en fantastisk arbejdsplads, og jeg vil gerne bidrag til, at den fortsætter med at være en fantastisk arbejdsplads, som også udvikler sig og følge med tiden.

Peter Vej Nørgaard – Sletvej
Per er opvokset i Skjern, hvorfra han flyttede til Aarhus for at studere i 1993. Han fik sit første job hos Stibo i 1996, hvorefter han startede hos Systematic og interessen for netværk – herunder design og implementering – startede og siden er blevet Pers primære virkeområde.

Efter en spændende tid i Region Midtjylland skiftede Per til TDC Hosting, som på dette tidspunkt var en del af TDC-koncernen. Han skiftede for godt 2 år siden til TDC NET og har siden været tilknyttet først datacenter designafdelingen (ONDCC) og nu IT-platform delivery (ONMT).

Per er 47 år og bor i Hørning sammen med sin familie. De lever – hvad Per kalder – et almindeligt forstadsliv, som dog bliver krydret med motorcykel, camping og sejlads.

I forbindelse med TDC’s frasalg af TDC Hosting fandt jeg interesse for TR-arbejdet og startede sammen med en daværende kollega en AC-klub og indtrådte i bestyrelsen. Da vi ”overtog” den eksisterende overenskomst mellem TDC og IDA, har jeg således flere års erfaring med ikke kun TR arbejdet, men også med TDC’s aktuelle overenskomst.

Suzana Milovic – Teglholmen
Suzana er 36 år og startede i TDC NET i maj 2021 som Vendor Manager i Technology, hvor hun primært arbejder med EPIC aftalen med den strategiske IT-leverandør TCS. Suzana har inden sin tid i TDC NET været selvstændig som foredragsholder og forandringsleder og har før det været ansat ved A.P Møller - Mærsk i 12 år bl.a. som Procurement Partner og Projektleder.

I sin fritid blogger hun om og arbejder på en bog samt onlinekurser om hårtab og hårtabsløsninger. Hun skriver og debatterer også jævnligt om forhandlingsteknikker, ledelse og ligestilling/diversitet på LinkedIn. Hun dyrker Crossfit og har maling af farverige brasilianske krøltoppe på runde lærreder som hobby.

”Jeg har meldt mig som tillidsrepræsentant, fordi jeg er en ildsjæl og forandringsleder, der brænder for at gøre en forskel – både for den enkelte kollega og på det generelle strukturelle plan. Mine kollegers ve og vel ligger mig meget på sinde, om jeg formelt er valgt som repræsentant eller ej, og det tilfører mening til mit arbejde og liv at arbejde på at forbedre arbejdsvilkårene og gøre en forskel. Med mig i bagagen har jeg en HD i Organisation og Ledelse med speciale i Forandringsledelse og Innovation, jeg er certificeret Stresscoach, og så har jeg erfaring som tidligere arbejdsmiljørepræsentant og medarbejderrepræsentant i Informations- og Høringsudvalget hos A.P. Møller - Mærsk, hvor jeg bl.a. har været med til at forhandle på flere hundrede medarbejderes vegne under 2 store organisationsændringer. Som tillidsrepræsentant får jeg personligt en endnu større mulighed for at lære mine kolleger at kende og skabe relationer på tværs af organisationen, hvilket er noget, jeg ser meget frem til.”

Tijana Paludan Duus – Teglholmen
Tijana Paludan Duus har arbejdet som senior projektleder i Engineering, Technology siden februar 2021. Projektlederrollen har allerede givet stor mulighed for at komme i kontakt med mange forskellige kolleger på tværs af både TDC NET og Nuuday. Inden jobbet i TDC NET har Tijana arbejdet næsten 15 år i tv-branchen med mange forskelligartede tv-projekter og primært i mellemlederroller. De seneste 4 år har Tijana også haft en lille medievirksomhed, hvor hun ved siden af tv-jobbet har produceret video og arbejdet på fondsstøttede projekter. Tijana har også arbejdet i DR TV og Novo Nordisk, hvor arbejdsforhold og løn gav anledning til, at hun gik ind i arbejdet som tillidsrepræsentant. Tijana er 50 år, bor på Ydre Østerbro i villalejlighed med sine to teenagebørn. I fritiden strikker, sylter og styrketræner hun. 

Min erfaring som tillidsrepræsentant hos Novo Nordisk gav mig god indsigt i at løn- og arbejdsforhold er et samarbejde mellem mange parter. Desværre så jeg ikke det samarbejde i tv-branchen. Her i TDC NET kan jeg se, at flere af mine kolleger er ældre end jeg selv, og det giver anledning til tanker om, hvordan man kan skrue et arbejdsliv sammen, så man stadig kan bidrage på det aktivitetsniveau, man nu har kræfter til. Erfaring og viden fejler jo ikke noget hos seniorerne, men måske kan der gøres mere for at holde på de gode folk et par år endnu til glæde både for seniorer og arbejdsplads.” 

Vicki Heick – Teglholmen
Vicki Heick er 34 år og uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2017. Hun har siden februar 2021 været ansat som Contract Manager i Fiberfabrikken efter et par år i advokatbranchen. Når Vicki ikke er på Teglholmen, bruger hun sin tid på reformer-træning, franskundervisning og har en indre trommeslager gemt i sig.

Som tillidsrepræsentant ønsker jeg at være mine kollegaers stemme over for ledelsen, at kunne rådgive og skabe de bedst mulige vilkår og i sidste ende bidrage til at fastholde et trygt arbejdsmiljø”, udtaler Vicki om rollen som tillidsrepræsentant.

Nuuday tillidsrepræsentanter

Anders Jensen - Teglholmen
Anders er 34 år og har været en del af Nuuday-familien siden 2019. Han startede i support på Sletvej og er nu ansat som CX Research and Design i Connectivity på Teglholmen. Han er uddannet Can. Scient. San. Publ. som er en blanding af Medicin, statskundskab og antropologi – så han synes menneskers adfærd er meget spændende. Anders’ tidligere arbejdsliv har budt på NGO’er og Regioner, mest i en udviklende rolle. Anders har lige købt en lille lejlighed i et baghus på Amager. Ellers hygger han sig med at bruge Københavns muligheder (når coronaen tillader det) og spille lidt håndbold med vennerne.

Jeg har valgt at gå ind i TR-rollen med en ambition om at ville hjælpe yngre medarbejdere bedre ind i arbejdslivet, samtidig med at vi presser udviklingen af fremtidens arbejdsplads fremad. Jeg ser meget frem til de opgaver som ligger og venter og glæder mig til at snakke med jer og høre om jeres oplevelser og input. Lad os skabe en fed arbejdsplads!

Kenny Damgaard Outzen – Teglholmen
Kenny nærmer sig de 38 og har været i TDC Group siden 2008, først i Wholesale/TDC Net, sidenhen i Group Security og de sidste tre års tid i Nuuday – Infrastruktur og Operations. Han leder i dag en afdeling, der hedder Workplace & Security, som primært beskæftiger sig med vores digitale arbejdsplads (PC’er, Office 365, Jira, Confluence etc.) og Cloud og applikationssikkerhed. Han bor i Hvidovre, er gift med Mirelle og har tre børn på henholdsvis 15, 7 og 5 år – alle drenge. Når den ikke står på familie og arbejde, interesserer han sig for alt, der har med teknologi, computerspil, tegneserier, brætspil og superhelte at gøre.

Jeg har faktisk først inden for de seneste år meldt mig ind i en faglig organisation og ønsker i forlængelse heraf at være med til at sikre fokus på bedst muligt samarbejde imellem medarbejdere og ledelse, med fokus på gode vilkår og godt arbejdsmiljø, og vil i den forbindelse gerne stå til rådighed for mine kollegaer med rådgivning og vejledning.

Pamina Samarasuriya – Sletvej
Pamina er uddannet Cand.merc.it (Business Administration & Information Systems) fra CBS samt BSc Global Business Informatics fra IT Universitetet. Hun startede sin karriere som IT Business Analyst i Fulfillment, TDC på Teglholmen og blev sidenhen Chapter Lead for Solutions Architecture i Internet Triben under Enterprise Agile. Hun sidder nu som Enterprise Architect i Technology på Sletvej.

Pamina er 27 og bor med sin kæreste i Hinnerup, hvor hun spiller nørdede brætspil f.eks. Gloomhaven. Hun elsker at spise god mad og drikke god vin i godt selskab.

Der er sket mange ændringer i organisationen i de tre år, jeg har været ansat her. Ændringerne har været af forskellige natur, men fælles for dem alle er, at de ofte skaber usikkerhed blandt mine kollegaer. Jeg vil gerne være med til at sikre mine kollegaer en fair behandling, når der sker mindre eller større organisationsændringer og derved hjælpe med at skabe større tryghed og et bedre arbejdsmiljø.

Stefan Andreasen – Teglholmen
Stefan har været ansat i godt 2 år i Security i Nuuday. Han er Data Privacy Manager for Nuuday Finans og sidder med intern svindel. Inden Nuuday var Stefan 20 år i Nykredit, hvor han havde forskellige roller bl.a. Product Owner, Projektleder, leder og GDPR-specialist. Han er udannet i Offentlig Administration og Filosofi på RUC.

Stefan er 46 og bor i Solrød Strand med sin kone Janne og sine to piger Mynte og Saga på hhv. 7 og 10 år. Og så sin Labrador Joe, som trofast ligger ved hans side, når han arbejder hjemme 😊 I fritiden elsker Stefan at rejse og spise god mad, og han både løber, roer og styrketræner.

Jeg valgte rollen som tillidsrepræsentant, fordi jeg gerne vil hjælpe mine kolleger, og fordi jeg vil bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde med ledelsen om at skabe en fantastisk arbejdsplads. Jeg glæder mig til at få større kendskab til arbejdet i samarbejdsudvalget og til at blive et bindeled mellem ledelsen og mine kolleger.

Farvel til Claus Nielsen som TR i TDC NET
Claus, som har været TR i en lang årrække, går snart pension og er derfor stoppet som TR. Vi ønsker Claus god vind fremover og vil samtidig benytte lejligheden til at sige tak for indsatsen for dine kollegaer.

Hvornår kan du bruge din tillidsrepræsentant?
En tillidsrepræsentant varetager dine interesser overfor ledelsen og rådgiver og bistår dig i forbindelse med løn, pension, advarsler, opsigelser, omstruktureringer og andre individuelle forhold. Herudover deltager tillidsrepræsentanten som bisidder ved opsigelser og andre svære samtaler, hvis man ønsker det. Du behøver kun henvende dig til en af tillidsrepræsentanterne for at få hjælp. En tillidsrepræsentant har fuld tavshedspligt.

Se opdateret liste over hvem der er TR i TDC NET og Nuuday og hvilke områder vi dækker her

Du kan altid række ud til en tillidsrepræsentant, men adgang til AC-Teles medlemsmøder, juridisk rådgivning, sparring om karriereudvikling og en lang række arrangementer og kurser kræver at du er medlem af en af de AC-organisationer, der er omfattet af overenskomsten.

Konstituering af AC-Teles bestyrelse
I henhold til AC-Teles vedtægter har AC-Teles bestyrelse konstitueret sig. Frem til næste ordinære TR valg i efteråret 2023, fortsætter Lars Hagen Bengaard som sekretær, Carsten Hannesbo fortsætter som næstformand og Zanne Stensballe fortsætter som formand.

Hilsener

Zanne Stensballe
Formand for AC-Tele
Mobil: 20 27 14 97

Du modtager denne mail, fordi du er AC'er i TDC eller tilmeldt AC-Teles mailing-liste. Læs om AC-Tele her
Har du spørgsmål eller kommentarer til nyheder fra AC-Tele, så send venligst en e-mail til ac-tele@PROTECTED
Tidligere nyheder kan læses her
Har du kolleger der gerne vil modtage AC-Teles nyheder, er de velkomne til at sende navn og e-mailadresse til ac-tele@PROTECTED så sætter vi dem på mailing-listen.
Afmelde AC-Teles nyheder

  • This mailing list is a private mailing list. There may be additional steps in order to join, and the List Owner controls who may leave the mailing list.
  • This mailing list is announce-only.

Denne liste anvendes til udsendelse af nyhedsbreve fra AC-Tele

Privacy Policy:

der er også en Privacy Policy ...

Go back to AC-Tele